The Crunchy Frog Blog | All posts tagged 'snake & jet's amazing bullit band'

Spröd Bulletin - The Crunchy Frog newsletter (in Danish only - sorry)

by Yebo 2. March 2012 01:54


APPARAT ORGAN QUARTET REMIXED
- blogsne går grassat over AOQs svinefede remixes


TING DER SNURRER! (F.EKS. SORTE ÆG)
- hør og download ny single fra Snake & Jet absolut gratis!


CRUNCHY CLUB GIK SPRÖDT
- og vi er allerede klar med opfølgeren


Hepcats og -kittens! Som lovet er vi tilbage i en ruf med mere Sprödt Nyt. Nye releases og mere London-snask. Det er fræk læsning. Du vil elske at elske det. Lad elskningen begynde:


APPARAT ORGAN QUARTET REMIXED Ja, blogsne går faktisk grassat over de svinefede remixes af AOQ, som just i mandags udkom under titlen ”Pólýfónía Remixes”. Vi udsendte for nogen tid siden dels Thomas Troelsens subversive remix af ”123 Forever” samt Dreamtracks dreamy version af ”Konami”. Andre bidragyderer er verdens ledende Italo Disco konge, Flemming Dalum og de islandske bands FM Belfast, Bloodgroup og Reptilicus. Og så har vores egen sovende Holger Jyske som en anden zombie rejst sig for at komme nationen til hjælp med et surt og aggressivt remix af ”Cargo Frakt”. Yes, det er Beta Satan der leverer en eksplosiv krampetrækning til denne samling. Men det remix som har skabt størst røre på det verdensomspændende spind er helt bestemt den canadiske youngster-slash-gulddreng Robotaki. Da hans remix debuterede for et par uger siden på hans egen Soundcloud-profil, ramte den 1.000 downloads på ganske kort tid, og har pt. over 12.000 listens. Utroligt mange blogs samlede flux historien op og hylder mixet og har spredt ordet til alle afkroge af spindet. Førende eksperter taler om at Robotaki-remixet "has gone viral". Hvis du ikke har fået virusen endnu, så smut forbi og lyt på Robotakis mix ved at klikke HER . 


Pólýfónía Remixes



Du kan lytte på hele remix-albummet og købe det på disse links: iTunes - WiMP - Spotify - TDC Play - Amazon 

Vi arbejder i øvrigt hårdt på at få bandet tilbage for at spille i Danmark i 2012. Det er som bekendt et tungt turnerende orkester, med tonsvis af udstyr: alt lavet af bly, men koncerten i Vega sidste år smagte af meget meget mer'. 


AOQ: Et TUNGT turnerende orkester



Lille bonusgave: Johann Johannson fra AOQ er som bekendt også en højt skattet solokunstner og filmkomponist, og var for nyligt i LA for at spille i et gravkammer i en frimurerloge i Hollywood. Kein Scheisse. Nyd de smukke smukke toner på denne session fra LA's KCRW. Klik på billedet og scroll ned til 7. februar. 


Johann og strygerkvartet på KCRW

 


TING DER SNURRER! (F.EKS. SORTE ÆG) Værsgo! Så udkommer singlen “Black Egg” fra Snake & Jet's Amazing Bullit Band. Det er første single fra det kommende album ”Stuff That Rotates”, som udkommer den 30. april 2012 i Danmark og Skandinavien, og den 20. maj i Benelux, Tyskland og UK. Snake & Jet har som du ved to albums bag sig, ”X-Ray Spirit” og ”Peaceboat”, som begge blev godt modtaget fint af musikelskere over hele verden. Således spillede den just nævnte toneangivende amerikanske station KCRW og ikke mindst det legendariske program ”Morning Becomes Eclectic” adskillige numre fra begge albums, og specielt i USA blev gruppens musik modtaget med kyshånd blandt bloggere og music supervisors. Sidstnævnte ikke mindst på grund af musikkens groovy og hook-orienterede stil uden så meget tekst og sang, at det lige gjorde noget. Dette har affødt utrolig mange placeringer i film, TV og reklamer, som vi også har blæret os med i nærværende edutainment-medie, og som yderligere har boostet udbredelsen af bandets musik uden for landets grænser. Sjovt nok rigtigt meget i Canada... 

I Danmark er det især fra livescenen at bandet er kendt, da DR P3 ikke rigtigt kunne se fidusen og kun playlistede bandet i en helt specialdesignet ”DK aften/fuldmåne/skudår/when hell freezes over”-rotation. 


Snedkeren og Jetteren i studiet.



Efter 2 års stilhed er Snake & Jet nu tilbage med deres 3. album, som viser en lidt anderledes stil, der dog på mange måder er en naturlig udvikling af bevægelsen fra ”X-Ray Spirit” til ”Peaceboat”. På ”Stuff That Rotates” finder vi stadig alle Snake’s groovy riffs og Jet’s energiske og medrivende beats, men sange i en mere traditionel forstand end vi har set før. Mere guitarorienterede. Mere rå og tunge. Med inspiration fra 60'er og 70'er rock og psych, men med Snake & Jet's patenterede utraditionelle og egensindige tilgang til sangskrivning og produktion. 

”Black Egg” er en god eksponent for lyden og retningen for hele albummet, og vi håber at I vil modtage den med lige så stor begejstring som os her på Crunchy Frog. Det er sa-weeet-ah! Kig på bandets egne visuals til nummeret. 


Røgen fra et sort æg!



Yup. Nu du har hørt sangen ved også du, at Snake & Jet's Amazing Bullit Band er tilbage i uovertruffen stil. Hvis du vil eje den, så kan den endnu ikke købes, men derimod downloades ganske gratis ved at klikke herunder! Tag den, din lømmel! 


Lyden af et sort æg!



Snake & Jet får i øvrigt nu endelig et egentlig Amazing Bullit Band idet de for fremtiden spiller i et trio line-up med Laura Maria Rathschau Bekkersgaard Nielsen – for short: Laura Maria Rathschau ”B” Nielsen - på bas og vokal. Første gang i London torsdag den 8. marts til Crunchy Club #2 i London Town. Mere om dette... NU!


CRUNCHY CLUB GIK SPRÖDT Som vi jo heftigt opreklamerede i sidste bulletin, så startede vi i torsdags en koncertrække i London med spröde bands. De første der stod for skud var nysignede Shiny Darkly og gode gamle (men stadig ret unge) Thee Attacks. Det var en uforglemmelig aften med masser af god musik, glade englændere og benhårde liveperformances. Klik på billedet herunder for at se de afslørende fotos fra aftenen. 


Nej, det var ikke endnu en aften i afholdsklubben...



Allerede næste uge er vi så klar med Crunchy Club #2, som indebærer at det er Snake & Jet's Amazing Bullit Band og The Malpractice der træder op. The Malpractice's debut-album udkom for få uger siden i UK, og nu skal Johannes ”Jazz-Hans” Vammelby og hans to tro væbnere Q og Kned over og give den gash. Yep, Malleren spiller ligesom Snake & Jet som trio ligesom de gjorde på Reeperbahn Festivalen sidste år, da Morten og Marie er forhindrede i at være med. Det er ikke det samme, men det er bestemt ikke mindre hudløst og desperat, og det er jo sådan vi vil have det. 


Det bli'r meeega!



Alle raske danske drenge og piger som befinder sig i London har naturligvis mødepligt, og alle der ikke er, håber vi vil give en e-hånd med til at gøre Crunchy Club #2 her på torsdag den 8. marts lige så vellykket som #1. Dette kan f.eks. gøres ved at invitere alle dine hippe engelske venner på facebook. Tørvetrillere er også velkomne. Klik på flyeren ovenfor og bliv virtuelt transporteret direkte til facebook-eventen. 

Og nyd foråret 1 dag endnu, så tager vi lidt mere vinter. Woo-hooo! 

FUNKY DAWG


Spröd Bulletin - Crunchy Frog Danish Newsletter

by Yebo 23. February 2012 12:06


SHINY DARKLY SIGNET TIL DEN SPRÖDE FRØ
- ungt kød, elektrisk støj og dybt mørke


THEE ATTACKS INDSPILLER NYT ALBUM OG SPILLER LIVE I LONDON
- og tager derefter prompte til USA og Canada


CRUNCHY STARTER LIVE KLUB I LONDON
- Crunchy Club #1 går ned i awten!


Venner! Kendere og elskere af den gode smag! Slå kreds og lån øre. Thi det er gonnok længe siden vi har hærget din inbox. Men det skal det være slut med. Vi har tonsvis af opsparet propaganda, så faktisk kommer der to i rap. 2012 kommer til at være travlt for den spröde frø. Masser af nye plader på vej, men mere om dette i næste bulletin. Denne her skal handle om vores nyeste signing og en masse labre tiltag vi har gang i i hhv. London og USAnis. Værs'go:


SHINY DARKLY SIGNET TIL DEN SPRÖDE FRØ Det var med stor glæde og forventning, at vi stolte som spröde paver i sidste uge kunne annoncere at vi ville signe Shiny Darkly. Og det var endnu federe derefter at faktisk gøre det. Det skete i lørdag efter bandets koncert på KB18. Se en lille fotoreportage af den gode Søren Solkær på Crunchy Bloggen fra koncerten og efterfølgende signingsession.


Oliver, Mads, Yebo og Kristoffer, en kontrakt og en flaske panje
(Foto: Søren Solkær. Klik på billedet for at se flere...)



Rygtet om det på alle måder meget unge band (medlemmerne er blot 21 år gamle og bandet er under 1 år), spreder sig som en løbeild i den københavnske undergrund i disse måneder, efter bandets første 4 koncerter er blevet spillet på diverse ”under radaren” venues. Shiny Darkly byder på et mørkt, højelektrisk, narkotisk dronende univers, der trækker inspirationer fra især 80’erne og 90’ernes post punk og shoegaze med bands som Joy Division, The Cure, Echo & The Bunnymen og Jesus and The Mary Chain, men også tråde tilbage til bands fra 60’erne og 70’ernes som Velvet Underground, The Stooges og 13th Floor Elevators. Hør 4 exellente demoer på bandets facebook-side (og ”like” dem for vildt).


Ordet om Shiny Darkly nåede i første omgang frem til Crunchys associerede bookingbureau, Bobkat Agency, hvor bandet gerne ville i stald. Det kom de. Så snart at Shiny Darklys musik blev smækket på stereoanlægget på kontoret, var der med det samme bred enighed om, at dette var et band man bestemt burde arbejde med. Efter et par følere var lagt ud til de steder de havde spillet live, og folk der havde set dem, var feedbacken udelukkende positiv.

Samtidig begyndte folkene, der arbejder med Crunchy Frog, at sidde og nikke anerkendende rundt omkring bag computerne. ”Hvem var det nu lige igen vi hører på anlægget? Shiny Darkly?” De 4 demo-numre, som bandet havde fremsendt, kørte nu i ring for 5. gang - uden nogen havde brokket sig eller skiftet musik. Et uhørt fænomen, når der lyttes på demoer på kontoret. Lige så unormalt var det, at Crunchys daglige leder og A&R, Jesper Reginal, samme dag tog kontakt til bandet med henblik på et møde omkring samarbejde.
Det er faktisk sjældent at vi kaster os ud i at signe et band kun baseret på en demo. Shiny Darkly er en af de proverbiale snapse, som der er langt imellem. Utroligt sjældent hører man en demo med et ungt band, der lyder som en plade allerede og hvor man med det samme fænges og forstår, at her er et band, som ikke er bange for at træde i karakter, være sig selv, ved hvad de gør og er skidegode til at gøre det. Jens Benz, som skal indspille deres debut-EP, sagde også efter at han hørte demoerne, at det da allerede lød som om han havde indspillet dem. Igen et rigtigt godt tegn, når det kommer fra så smuk en mand som Benz. Og efter at have mødt drengene i bandet, som i modsætning til deres musik er meget flinke og velopdragne (en modsætning, som vi sætter stor pris på), stod det klart at vi måtte have deres signaturer på en kontrakt, jo før jo senere.


Shiny Darkly



Den omtalte EP – eller muligvis mini-album – bliver som sagt indspillet hos det tidligere PowerSolo-medlem, Jens ”Benz” Søndergård, der står bag fine albums med f.eks. Iceage, Thulebasen og mange andre. Dette vil foregå i marts, og resultatet udkommer på vinyl og digital download i starten af maj omkring Spot-Festivalen. Det bli’r fedt det gør!

I mellemtiden vil Shiny Darkly være at finde rundt omkring på de Købanhavnske live scener, og ikke mindst skal de spille til den første af Crunchys klubaftner i London, som starter i denne uge. Se mere om Crunchy Club nedenfor.


THEE ATTACKS INDSPILLER NYT ALBUM OG SPILLER LIVE I LONDON I disse uger er indspilningerne til Thee Attacks’ længe ventede album 2 gået i gang i det legendariske fuldt analoge Toe Rag Studios i London. Ligesom det var tilfældet med debuten ”That’s Mister Attacks To You” er det igen Liam Watson der sidder bag hans tres old school 8-kanals EMI mixer i producerstolen.


ATX en skummel nattetime i London efter dagens optagelser.
Foto: Jonas Bang

 



Watson er bedst kendt for at have vundet producergrammyen for The White Stripes’ ”Elephant” album og singlen ”Seven Nation Army”, men han har en lang glorværdig karriere bag sig, som også tæller producercredits for The Kills, Holly Golightly, The Datsuns, The Ettes, Madness, Nic Armstrong, Supergrass og mange mange MANGE flere. f.eks. Thee Attacks. Se billeder fra Toerag da Attacks indspillede debuten. De var så unge og søde. Klik på billedet herunder.


Liam Watson, Jimmie, Ritchie og Terry Attack. Johnny var vist på lokum lige her.

 



Som det kan ses af ovenstående er Watson en pilskør og versatil herre, og ambitionerne for Thee Attacks andet album er da også at give bandet en frisk sound, som er væsentlig mere in your face og indfanger bandets velkendte energi og vildskab på livescenen.

Thee Attacks har indspille i Toe Rag i de sidste par uger, og drengene meldingerne derfra har været at det går forrygende. Dog blev der smidt en kæmpe kæp i hjulet i sidste uge da Terry Attack med huj og hast måtte indlægges og få taget sin blindtarm. Her er Det er desværre noget som har gjort at albummet ikke bliver færdigt til den fastsatte tid, men hvad der ikke dræber et album gør det stærkere. Efter ganske få dage i hospitalssengen var Terry tilbage for at høvle soloer ind på skiven. What a trooper. Her ser vi ham i en øm smøgpause under operationen.


 



Og der bliver ikke engang tid for Terry til at komme sig efter operationen. Mens stingene stadig holder hans spændstige vom i skak går dette overmennekse frygtløst på scenen med Thee Attacks. Første gig efter indspilningerne er til det førnævnte - og næstnævnte - ”Crunchy Club#1” på spillestedet The Wheelbarrow i Camden, London. Det er sammen med Shiny Darkly og sker som sagt nu på torsdag.

Første stop efter London er SXSW i Austin, Texas og dernæst Canadian Music Week I Toronto, Ontario i marts, hvor sange fra det nye album skal testes af live, og Crunchy Frog vil arbejde på bandets yderligere udbredelse over hele verden. Thee Atacks skal spille omkring8 svedige koncerter på 5 dage i Austin og yderligere ca 4 stk iskolde shows i Toronto. Hårdt arbejde, men der bliver nok også tid til en drink og en pive crack.


CRUNCHY STARTER LIVE KLUB I LONDON Alle I der fanatisk følger med i The Crunchy Frog Blog læser selvfølgelig denne bulletin på en pub i nærheden af Camden i London, for I er jo ovre for at deltage i den første af vores klubaftner på The Wheelbarrow. Under det nærmest guddommeligt inspirerede navn "Crunchy Club" præsenterer vi cirka en gang om måneden spröde bands for den måbende engelske offentlighed.


CRUNCHY CLUB #1



Som det snart er hamret ind med 7-tommersøm i nærværende skrift, så er det Thee Attacks og Shiny Darkly der optræde i aften i gode gamle Camden Town. Shiny Darkly hopper let og elegant ind og afløser Lars and The Hands of Light, som egentlig var opreklameret til denne koncert. Lars er i studiet og indspiller sit nye album, og blev nødt til at melde afbud for at holde fokus på dette for menneskeheden vigtige arbejde.


CRUNCHY CLUB #1



Det bliver Shiny Darklys første gig uden for landets grænser, ja sågar Københavns bygrænser, men vi er ikke et sekund i tvivl om at de vil tage London med storm.

Når du nu har drukket din pint, så drøn lige ind på fez book og tilmeld dig eventen. Og hvis du først hører om dette fantastiske arrangement nu, så må du meget gerne sprede ordet til alle dine venner (dine fjender sågar) i London. Alle er velkomne og der er fri entré! Klik HER for Facebook.

Næste måned er det The Malpractice og Snake and Jet's Amazing Bullit Band der spiller op til Crunchy Club#2. Det er den 8. marts. Facebook det HER.

Og nu hvor du drøner for vildt rundt på Facebook, så kig da lige forbi Crunchy Frog og Bobkat Agency og "Like" igennem. Så er du et svin. Et sødt svin.

Vi spammes i næste uge!

CRUNCHY HOG

TONITE'S THE NITE - CRUNCHY CLUB BEGINS!

by Yebo 23. February 2012 10:59

Crunchy Frog is coming to Big Smoke. 

As previously advertised we are starting a residency at the Camden bar The Wheelbarrow. We call it ... dadaaah ... Crunchy Club. Over the next months we will bring Crunchy bands to play live for the flabbergasted London public. And the fun starts tonight. The bands are Thee Attacks and our brand new signing Shine Darkly.

Shiny Darkly are standing in for Lars and The Hands of Light who had to cancel in order to focus on the new album which is being recorded right now! 

Please join us at The Wheelbarrow tonight! 


 
It will be a blast. Also join up at the facebook event.
 
In just 2 weeks the next instalment will be ready. The Malpractice and Snake and Jet's Amazing Bullit Band!
   
 
 
And stay tuned hare at the Crunchy Blog for a little photo reportage from tonight's mayhem in Camden Town.
 
OK,
 

Crunchy Newsletter 18.04.2011 (in Danish only, sorry)

by Yebo 7. May 2011 22:28


PÅSKEN SKYDES IND MED CRUNCHY FROG / CPH PIX FEST I BREMEN
- og som Nephew kunne have sagt det på en god dag: Bremen ligger i København


CRUNCHY FROG PODCAST ER I LUFTEN
- det bedste til dig og dine ører - og der kommer en ny hver måned


SPRÖD MUSIK SYNKRONISERES SOM ALDRIG FØR
- er nu næsten helt synkront


SXSW GIK FEDT
- New York og Austin vil aldrig blive de samme


NY SIGNING PÅ CRUNCHY FROG
- hvem, hvad, hvor?


Kæredeste venner! Årets kristne zombiefest står for døren. Mens vi danser om påsketræet og åbner vore påskegaver sender vi en spröd tanke til Jebus i korset på Langfredag og hans derpå følgende genkomst fra gravens dyb hungrende efter frisk menneskehjerne. Eller hvordan var det nu? Nå i hvert fald har vi fri fra arbejde og skal seriøst på flasken. Og det leder os ganske naturligt videre til:


PÅSKEN SKYDES IND MED CRUNCHY FROG / CPH PIX FEST I BREMEN Godtfolkens, i denne uge kommer weekenden tidligt. Som Nephew kunne have skrevet det på en rigtig rigtig god dag: fredag falder på onsdag. På selve natten før zombiefesten starter holder Crunchy Frog sammen med CPH PIX-festivalen og JBL et gratis arrangement med hele 3 crazysexycool bands fra den spröde fold. Dette sker i Bremen i Nyropsgade 39-41 i Kbh og det sker altså nu på onsdag kl 19.00. Og sørge for at komme til tiden, for første band er på scenen kl 20. 

Tjek mere info og tilmeld dig på Facebook i en vis fart: 


 




Aftenens program er The Tremolo Beer Gut, Lars and The Hands of Light og PowerSolo - i nævnte rækkefølge i øvrigt. Den gode André fra JBL har interviewet de tre bands om løst og fast og forventningerne til koncerten.

THE TREMOLO BEER GUT 


 



LARS AND THE HANDS OF LIGHT 


 



POWERSOLO 


 



Duk op. Det koster 0 kroner. Det har du lige råd til.


CRUNCHY FROG PODCAST ER I LUFTEN I samarbejde med - og på opfordring fra - den franske radiostation Euradionantes er vi gået i gang med at lave månedlige podcasts direkte for CF HQ på Kvalmtorvet lige midt i landets trendyste, hippeste og superkugle bydel: V. Ankermand er den gode Andreas "Dre" Nielsen, som til dagligt er Senior VP of Legal Affairs, Illegal Affairs og ikke mindst Romantic Affairs. Det første program havde medstifter, medejer og mediebaron Jesper "Yebo" Reginal som medvært, og her besøgtes PowerSolos releasefest med lækkert multisprogligt interview med de skinnetynde brødre. Lyt til det her! 

Det næste var optakt til SXSW-festivalen i Austin Texas, og havde bl.a. Ritche Attack som gæst. Som det kan fornemmes kommer podcastet til at handle om det, der nu lige optager selskabet eller bare Andreas' syge sind på en månedlig basis. Og så en masse god musik - ny, gammel, spröd, -uspröd… alt godt fra pod'en. Lyt på program #2 her! 

Denne måned er vi i øvrigt månedens label på Euradionantes, så lige nu kan der også lægges øre til et interview med pod-head Andreas hvor han indvier publikum i pladeselskab og hans betragtelige livsvisdom. Han har set meget. Lyt her: 


 

 


SPRÖD MUSIK SYNKRONISERES SOM ALDRIG FØR Hvad hulen skal det betyde? Er det noget med at trommeslageren ikke kan holde rytmen og lige skal justeres? Næ, det er bare pladeselskabsmumbojumbo som betyder at vi får placeret en hulens masse af den gode muzak i diverse film, TV-serier og reklamer. Det er noget vi på Crunchy altid har haft relativt stor fokus på - ikke mindst fordi de bands som vi signer ofte har den her "je ne sais qoui"-kvalitet som bare fungerer rigtigt godt med billeder til. Således har vi allerede i år placeret PowerSolo i en Heineken-reklame, Thee Attacks i en snowboardfilm og en film for The UK Lottery - og senest lavede vi selskabets til dato mest indbringende sync med Snake and Jet's Amazing Bullit Band for Honda i USA og Canada. Og det er jo ikke alene god promotion, det er ederhugma også gode dollars til både Snake, Jet og den spröde frø. Det kan være at det virker som ren blær, men moralen er at det GODT kan betale sig at lave egensindig og original musik uagtet at det nærmest er umuligt at bestikke pladebutikkerne til at sælge produktet. Plus blær.


SXSW GIK FEDT Som bekendt drog både Thee Attacks og Lars and The Hands of Light til USa for at spille shows i NYC og i Austin, Texas til South by Southwest-festivalen. Det var intet mindre end en fantastisk tur, Efter 3 koncerter i NYC måtte Lars i lommen dog haste hjem da hans ægteviv Catharina nedkom med deres datter en del for tidligt. Ærgerligt at LaTHoL dermed ikke kunne spille de meget imødesete shows i Texas, men hvad gør det når man har en lille Rio Bella i vuggen derhjemme. Tillykke Lalli! 

Anderledes gik det så over stok og sten for The Atx, som lige ud talt spillede røven ud af bukserne på alle andre bands på SXSW. De havde 5-6 koncerter på 4 dage og gav den max gas til dem alle. Dette gjorde også at de efter festivalen høstede den ære at være blandt Mojo Magazines "Magnificent SXSW Seven. Ganske enkelt et af de 7 fedeste bands efter Mojos ikke så ydmyge mening. 


 



Der er et utal af fede youtube-clips derude fra disse shows, men her er et fra det danske day party, som Crunchy arrangerede på vegne af MXD og Spot on Denmark. 





I slutningen ser man faktisk Yebo fro Crunchy stoppe et ellers kick ass live show med Thee Attacks. SXSW festen vr ud over det begunstiget af bands som Who Made Who, I Got You On Tape og mange andre. En særlig tak skal rettes til Mikkeller og Jester King for at brygge det for fedeste øl til netop denne fest og give det væk i hundredelitervis. Det var sgu en fed fez - Åge Jæger! 

Se en lille stemningsreportage her: 



 


NY SIGNING PÅ CRUNCHY FROG Efter påskens ritualer er overståede offentliggør vi vores næste signing. Vi er stadig ved at lægge sidste hånd på kontrakterne så det må desværre vente en uges tid, men det bliver fedt, og I bliver pisseglade. Nej vi kan sgu ikke vente, det er ingen mindre end, nej, det går ikke, det er hybris. OK. Et hint: det er ikke et dansk band… de er 5 i bandet… men det er en kvartet… Think on it. Vi spammes ved efter Påske. 

SPUNKY HOG

Pictorial from 15 års knaldet!

by Yebo 8. September 2009 21:33

Oh BABY!

What a party!

It was so incredibly amazing to see so many tipsy, happy, dancing people at the Crunchy Frog 15th anniversary party. It was so much fun and all the 9 bands delivered the goods - BIG TIME. It really went above all expectations despite really crappy weather. The show was sold out (due to fire regulation, not lack of space) and the party lasted 12 straight AND gay hours. We busted our chops setting this up and spent two days cleaning up and driving away the debris, but it was well worth it!

Go look at our very own photoboy Jonas Bang's pix at our Flickr Page by using this link. (See more of Jonas' stuff here.)

 

Also look at these pix from Steffen Jørgensens photostream!

 
...and this pictorial from Soundvenue.com...
  
 
... plus these from the Danish Radio Music Blog...
 
 
 
It will be as if you were there yourself, but if you were, then you know that it was much more fun in real life. You other poor sods missed out... but at least you can have a peak at all these sites. Please send ud more links if you took some pix or did some video at the party, and we'll post it here!
 
See video from the party HERE!

 

If we took the bones out it wouldn't be crunchy! Log in

Tag cloud