The Crunchy Frog Blog | All posts by crunchy.dk

Behind the scenes look at Beta Satan and SAJABB on tour (in Danish)

by crunchy.dk 1. December 2008 06:58

What happens on tour, stays on tour... almost
Beta Satan has just returned from a month of touring Denmark supporting their critically acclaimed and all-round brilliant debut Girls. On the road they were supported by fellow cool crunchies Snake and Jet's Amazing Bullit Band. A line- up so dangerously cool that we had to follow it up with a behind the scenes report. Read on if you want to see the kind of rock'n'roll lifestyle the guys got up to while on tour. Unfortunately this is another one of those only-in-danish reports... Still: Enjoy!

Photo: Kevin N. Andersen

Voxhall, Århus, torsdag d. 23/10
Beta Satan & I Am Bones på hjemmebane.. dvs 8 minutters kørsel og 3-4 tissepauser.
En fornøjelig aften i selskab med halvanden hundrede berusede fætrekusiner (ikke at forveksle med fætre OG kusiner), hvoraf de mest berusede er høflige nok til at spendere penge på et eksemplar af vores hjemmelavede klorin-tshirts. De holder formentlig kun 3-4 vaske, men det er jo ligegyldigt når man har tapet en vodkaflaske på venstre hånd og aftenens musikere smiler venligt og fortæller røverhistorier fra livet på landevejen. Vi spiller faktisk forbløffende fedt, så det gør ekstraondt at komme hjem og læse i Jyllandsposten, at Peter A.G. "kan se, at bandet henvender sig til piger, der ikke må drikke og så gør det alligevel, gennem en tragt."

Studenthuset, Ålborg, fredag d. 24/10
Photo: Kevin N. Andersen
Vores seje tourbus har to indbyggede fladskærme og en dvd-afspiller, men vi lider hele vejen til Ålborg da ingen er i stand til at tænde for mediecentervidunderet. Det viser sig dog ved ankomst (1½ times kørsel + 7-8 tissepauser) at problemet har været en On/Off knap, der tilsyneladende har stået forkert.
Værdifuld viden for de filmlystne musikere.
Der er faktisk en del mennesker i Ålborg, der har taget sig sammen og købt billet - de ligner gårdsdagens fætrekusiner, men ingen af os har familie på disse kanter, så det må være et tilfælde.
Vi forsøger undtagelsesvis at tale lokaldialekt på scenen og opnår lynhurtigt heltestatus blandt de berusede lyttere, hvilket skulle vise sig at bære løn i den efterfølgende handlen med t-shirts.
Vi spiller faktisk forbløffende fedt, men folk ryster på hovedet når man tilbyder dem cd'er og vinyler.
"T-shirts" svarer de tørt og kræver at man skriver autograf med sort sprittusch på sort t-shirt (?)

Fermaten, Herning, Lørdag d. 25/10
Herning er en af de allerstørste byer på Herning egnen, og det afspejles i størrelsen på bandrummet.
Lokalet kan indeholde adskillelige Beta Satan øvelokaler og er herudover udstyret med alskens underholdningsapparater, hvilket resulterer i, at den rullende støjkaravane øjeblikkeligt taber lysten til at spille musik. Der er også uanede mængder lækker mad, ja selv vegetarretten indeholder rejer og vi propper os, mens der ivrigt spildes øl på bordfodboldbordet.
Vi spiller faktisk forbløffende fedt, og de fremmødte biologiske fætre og kusiner klapper ivrigt deres deforme hænder, før vi igen kører mod øst, kun afbrudt af 11-12 tissepauser.

Photo: Kevin N. Andersen

Månen, Haderslev, fredag 31/10
Grundet en mindre misforståelse ved vores biludlejer, er vores transport til Haderslev delt op i to køretøjer:
En 6 personers luksusmercedes der kan flere sprog end dytten fra Knight Rider og en knap så solid kassevogn uden kobling, sæder og hjul. Efter et kort smut forbi en højere læreanstalt i Århus Nord, hvor vi henter et lettere beruset bandmedlem, går turen direkte og knapt nok afbrudt af tissepauser til en motorvejskø nær Horsens. Der er i bund og grund ikke så stor forskel på at køre bil i en motorvejskø og i Haderslev, for byens vejnet er en labyrint af gågader fyldt med sønderjyder, der ikke vil flytte sig. Aftenens koncert finder sted på spillestedet Månen, som besynderligt nok ligger placeret på Haderslev bibliotek, så vi buldrer igennem vores sæt i selskab med Tintin, Karl Hamilton og Sauron, samt de nysgerrige lokale, der er mødt op og hengivent råber "møjn" imellem numrene. Hjemturen til Århus byder på et glædeligt gensyn med filmen Valhalla og drikken øl. Der råbes "møjn" i kor.

Photo: Kevin N. Andersen

Von Hatten, Randers Lørdag 01/11
Photo: Kevin N. Andersen

Randers er omtrentligt den allerstørste by på Randers-egnen og blandt andet hjemsted for forlystelsesattraktionen "Randers Regnskov", som er en sommerferievarm kuppel fyldt med dyr og dyreelskere. Vores københavnske lydmand nyder her for første gang synet af andre dyr end de sædvanlige vanrøgtede christianahunde, og har svært ved at få hænderne ned af begejstring. Regnskoven serverer desuden også kvalitetspommes med selvbetjening ved dyppelsesdispenseren, så vi kommer naturligvis en smule for sent til spillestedet. Von Hatten er et meget intimt, lille, hyggeligt spillested, så der er ikke meget plads på scenen, men vi er i bandet høflige nok til at stå og trampe i vores eget udstyr, så alle kan være der. Desværre kan guitarpedaler ikke så godt tåle at blive hoppet på, så der opstår undervejs tekniske problemer som heldigvis kan løses ved at hælde øl på udstyret. Von Hatten er yderst gavmilde med spirituosen, men det lykkes os alligevel at få solgt lidt merchandise og kørt de to biler til vores øvelokale i Århus, som lynhurtigt omdannes til et topløst mandekasino, hvor dagens ret er whiskey.

Kulisselageret, Horsens, Fredag 07/11
Photo: Kevin N. Andersen

"J-dag" står der med store sorte bogstaver på Beta Satan plakaterne i Horsens midtby. Efter en hurtig brainstorming kommer vi frem til, at det ikke drejer sig om jugs, jam eller jitterbug, men om den famøse juleøl releaseparty dag. Aftenens arrangement går i al sin enkelthed ud på at man betaler 80,- og herefter må drikke alle de øl man kan... imens Beta Satan spiller i baggrunden... Uden nærmere eftertanke går vi med sædvanlig ildhu igang med at ødelægge de hyggeligt indrettede backstagefaciliteter. I denne omgang går det værst udover et "bordfodboldbord" (ja det hedder det vel), der vansires og forulempes på skift af aftenens hovednavn og den medbragte københavnerduo, Snake & Jets' etellerandet Trylledrik.

De rare mennesker i Horsens tager "J-dag" meget seriøst, og iklædt blinkende nissehuer drikker de effektivt for at ydmyge tilbuddet og leverandøren af juleølene. Vi spiller tappert vores sange i baggrunden, men må indse at vores 120db voldsmusik snildt kan overdøves af de lokale, som ikke helt kan teksterne og som i øvrigt skal tisse i tide og utide. En forrygende aften i Horsens afsluttes i øvelokalet på Århus havn, hvor vi belærer vores københavnske venner om topløs kasino.

Musikhuset Walker, Middelfart, Lørdag 08/11
Med Lillebæltsbroen som malerisk baggrund, ligger Musikhuset Walker i et industrikvarter i Middelfart. Her har man fyldt et gammelt lagerlokale med højtalere, fadøl og bordtennisbord og man har tilmed indrettet flyvende internet - et mekka for tømmermændsplagede musikermennesker, som lykkeligt fniser og hviner mens der spilles "rundt om bordet" som i de gamle foleskoledage. En anden fraktion af musikkaravanen vælger dog at benytte internetfaciliteterne til at udforske de dystre sider af menneskeheden, så alle er i højt humør.

Dette smitter også af på aftenens koncert, for vi spiller faktisk forbløffende fedt, og de tilrejste Middelfartere jubler hver gang Le Ensemble råber ukvemsord i mikrofonerne. Efter en tårevædet afsked med supportbandet Snake & Jets Crazy Trylledrik ruller bussen tilbage fyldt med Middelfarts-ungdoms-sparepenge (ja det hedder det vel).

Kansas City, Odense, Torsdag 13/11
Photo: Kevin N. Andersen

Odense er den absolut største by i Danmark af det navn, og man kan derfor nemt gemme et spillested i yderkanten af beboeligheden, men vi finder dog uden problemer frem til "Kansas City", som stedet så kreativt er blevet døbt. Vi spørger naturligvis ikke til navnet, for vi er på Fyn og kan alligevel ikke forstå, hvad folk siger. Dagens indfødte supportband er vores gamle venner fra Plök (endnu et kreativt fynsk egenavn) og de er omtrentligt ligeså glade for flødekartofler og bajere som os, så der er topstemning i backstagefaciliteterne, hvor vi iklædt superheltekapper torpederer hinanden og bæller rødvin.

Til trods for at det er torsdag aften i udkanten af udkanten, møder de unge talstærkt op for at få tæsket øregangene, og vi kvitterer med en lydmursbrydende omgang larm med dertilhørende åndsforladte kommentarer. Alt imens bussen langsomt triller afsted på en ny rejse, vinker og råber en glad booker til os og til trods for sprogbarrieren fornemmer vi, at vi formentlig er velkomne en anden god gang. Natten spenderes på vej mod hovedstaden kun afbrudt af 5-6 obligatoriske tissepauser.

Photo: Kevin N. Andersen

Loppen, København, Fredag 14/11
Dagens destination er Christiania hvor vi efterhånden har været på besøg et par gange. Det eneste der er forandret siden vores sidste besøg, er installationen af en "pullert" som spærrer for vores indrejse til det frihedsrygende land (en af de der moderne bomme der kører ned i jorden, når man skal forbi). Man må nemlig under ingen omstændigheder suse rundt i bil på Christiana uden en god socialansvarlig grund. Loppen velsigner heldigvis vores ærinde og vi kører langsomt forbi de verdensberømte vandpytter og de mange hunde, som drikker af dem. Dagens supportband hedder Little Yells Alot og de kan tale vestjysk ligesom alfa-delen af Beta Satan, så snakken går højt på lokaldialekt til trods for at vi er næsten 5900 postnumre fra lokalområdet.

Vi spiller en dejlig voldsom koncert med en cirka udgift på 300,- i trommestikker, men det synes de mange koncertgængere bare er sjovt, så de rager de ubrugelige træstykker til sig som souvenirs efterhånden som de flyver rundt i lokalet. Nogle folk kan endda teksterne og synger med, men det er underordnet for vi har skruet så højt op, at man ikke ville kunne høre en ubåd implodere foran scenen. Deres indsats er derfor spildt, og det varmer vores kolde hjerter. Bagefter er der ikke mange, der vil købe pladen!? De påstår at "de har den i forvejen", men vi ved jo allesammen godt, at de har brugt naboens trådløse internet til at downloade den ulovligt... til gengæld køber de allesammen t-shirts malet med usund klorin, så vi er nok ikke i vores gode ret til at kaste dom over dem. Vi skynder os at pakke vores udstyr sammen for natten er langt fra slut.

Photo: Kevin N. Andersen

CPH:DOX Festival, København, Natten til lørdag 15/11
Klokken 01 om natten ruller vi rundt i bussen i den legendariske kødby i det indre København.Vi leder efter dokumentarfilmfestivalen cph:dox' efterfest og hilser høfligt på de mange prostituerede, som færdes i området, mens busser langsomt cruiser forbi. Tænk sig engang at kulturens spidser holder fest her, hvor flere tons pålæg får ny ejer hver dag og tænk sig engang, at kødbyen også forsvarer sig mod uvelkommen kørsel med den famøse pullert.

Det er i sandhed en fest og ikke et spillested vi er ankommet til, så vi stiller udstyret op midt i det hele og skruer ekstra højt op for forstærkerne for at imødekomme de lydforstærkende stenvægge. Folk har drukket velvoksent og byder tilsyneladende musikken velkommen,
så vi kvitterer med at spille infamt og på bedste The Who-manér ødelægge de rester af udstyr, vi har tilbage. Bussen er hurtigt pakket efter endt støjinferno, og der krammes tårevædet afsked med lydmand for denne gang.

Sterling International on tour with Black Kids in Germany (in Danish)

by crunchy.dk 19. November 2008 12:16

Our beloved Sterling has just returned home from touring Germany and all the glitz and glamour that follows. They were in Germany playing with Black Kids and in support of their first album in English, Celebrations. Read on if you want to know about how Sterling International conquered the hearts of Germany and Black Kids… but beware it is unfortunately all in Danish.

Dag 1
Dette eventyr starter alt for tidligt i Novopop Studios, hvor et usædvanligt morgengnavent Sterling får læsset en minibus af usikker herkomst med gear (ja, det er branchens ord for instrumenter). Forud er gået to dage, hvor der er blevet øvet på jyde-engelsk, så kapslerne sprang i hænderne. Nu skal det afsløres, hvor stærkt man kan køre sydover, før dækkene smelter. Vi skal være i Gedser klokken 11, og den er allerede over 7.

Efter halvanden time med Diablo og ”ånden i glasset” på færgelejet går vi ombord i Prins Joachim (færgen, ikke manden desværre), og lader Tyskland komme til os iklædt wienerschnitzler og tynd færgekaffe. Da vi vågner igen, er vi i Berlin – byen, hvor mure er noget, man river ned. Vi stiller fluks op på den hip-und-happening-junge-sexy-klub Lido i byens legendariske punker-kvarter – vistnok det største spillested efter stadion. Black Kids har allerede dekoreret backstage-lokalet med tidens herretrusser i alle farver, og vi svarer igen ved at grovæde af deres bedste chips.

Chok: Lydmand sov under koncert!
Som ånden i glasset har spået tidligere på dagen (men som vi undrende har bagatelliseret), viser lydmandens ur desværre London-tid. Han sover derfor trygt, og vi må starte koncerten uden lyd i vores monitors (branchens ord for højttalere) – ja, tilmed uden strøm på dele af scenen. Til gengæld har vi masser af højt hår og store armbevægelser. Efter 15 minutter dukker en flov lydmand op og arbejdsraseriet begynder at give pote. Klubben driver nu af hochspannung und lebensgefähr på den gode måde, og resten af debutkoncerten går gudskelov som smurt i dr. Oetkers levertran.

Efter den veloverståede engelsksprogede koncertdebut opstår der selvfølgelig palaver om, hvor vores kostbare gear skal tilbringe natten. Her kommer vores fremragende vært, Kasper Find for alvor på banen. Han har forinden overværet koncerten sammen med Bjarke fra Lily Electric. Et band, som Kasper er manager for. De foreslår, at vi da bare kan smide gearet op i deres øvelokale. ”KØBT!” råber alle med stemmer, der minder om Jim
Morrisons i karrierens efterår. Så vi siger pænt farvel til vores nye venner i Black Kids og sætter kurs mod Prenzlauerbergs værtshuse og en velfortjent fejring af vores internationale debut.

Dag 2
Denne dag er Sterlings eneste rigtige fridag på touren. Vi formøbler den ved velovervejede opkøb af sovjetiske synthesizers, skateboards, herreundertøj og billig receptpligtig ansigtscreme. Bum! Vi bliver hurtigt enige om, at Berlins tomme ejendomme ligner det rette sted at placere Sterling-millionerne. Der er SÅ mange penge at tjene. Det er helt vildt. Desværre viser et hurtigt telefonopkald til Danmark, at Roskilde Bank i denne omgang har skrinlagt disse planer på vores vegne. Vi runder dagen af med en asiatisk risbuffet med ekstra ris plus kædedans og ølstafet til tonerne af AC/DC.

Dag 3
´GPS’en tunes ind på Hamborgs sagnomspundne Reeperbahn-kvarter, hvor helt OK orkestre, deriblandt The Beatles, har trådt deres børnestøvler før os. Vi har i alt tre jobs linet op her, og de to skal spilles i dag. Det er planen at indtage scenen på Café Makrele bevæbnet med akustiske guitarer, melodika og rumsterstang klokken 18, og efter råd fra kørecomputeren forlader vi Berlin i højt humør halvanden time for sent.

Ny viden: Hunde elsker Sterling!
Ved ankomsten har vores førstemand på tangenter og clairvoyance allerede uddrevet Makreles dæmoner (på grund af forældremøde kunne han ikke være med i Berlin, og er som den eneste ankommet rettidigt til spillestedet). Vi når end ikke at pudre vores trafikrelaterede siddesår, før de første toner strømmer ud af svælg og instrumenter. Publikum synes begejstrede over de nedbarberede Lars Lilholt-versioner af sangene. To hunde lunter logrende rundt og giver sig endda tid til at snuse Mads i skridtet i flere af pauserne mellem numrene. Det er ren råhygge. Begge hunde spørger, om vi ikke skal
være Myspace-venner, hvilket vi selvfølgelig enstemmigt accepterer på stedet.

Men alt godt har en ende, og vi må længere ned ad gaden til næste job. Vi bliver løbende tiljublet af læderklædte, karseklippede mænd, som vil have os med hjem og studere botanik. Den går bare ikke, for vi er hyret til at spille på en klub, som egentlig slet ikke er åbnet endnu. Stedets lydmand, der til forveksling ligner DJ Ötzi, har øjensynligt ikke haft tid til at udforske anlægget endnu. Derfor ser deres snit til at benytte vores koncert til at eksperimentere med laaaaaaangt delay og andre lækre presets i effektprocessoren. Vi giver svar på tiltale og spiller så punket, at det svider i øjenene. Aftenen slutter i selskab med vores tyske pladeselskabsfolk Jan og Michael, som insisterer på at vise os deres køleskabe - og som giver os lov til at sprede papirtynde liggeunderlag ud over hele deres hjem. Snork.

Vi skriver snart igen. Godnat, og send flere penge!

Dag 4
AUFSTEHEN!!! Således starter vores anden dag i hansestaden. Vores værter, Jan og Krümel, vækker os med vanlig tysk præcision, friskpresset espresso og endnu et stramt program. Første stop i dag er et endnu ikke færdigindrettet Beatlesmuseum, som skal være skueplads for en fotosession med jeres allezusammens rockband.

Den unge fremadstormende hot shot italiener-fotograf Giovanni synes, at han mangler billeder af Sterling i sit portofolio, før hans lykke for alvor er gjort. Og som de gode samfundshjælpere vi er, stiller vi op uden spørgsmål. Naturligvis! Resultatet foreligger endnu ikke, men det er med garanti noget med alvorlige unge mænd, der skuer mod horisonten. Og ser seje ud. Og stærke. Rrrroaarr. Herefter krabber vi på café for at indtage latte og kringle, før turen går videre til radio-interview. Yumyum.

Et par timer senere vælter vi mætte og tilfredse ned fra vores café-stole og ind på Byte.FM (en radiostation med ca 30.000 lyttere i timen). Radiostationen sender fra en enorm bunker fra Anden Verdenskrig. Den største vi har set, og det siger ikke så lidt. Vi skal underholde med en akustisk udgave af Love Uranium (som under pseudonymet Lyssværd har huseret på P3 i Danmark) og tale løst og fast om stort og/eller småt. Det hele er overstået hurtigere end I kan sige ’Schinken-käse-schnitzel-aus-wiener-art-mit-obst-und-gemüse’, men ret så meget mere underholdende faktisk – hvis vi selv skal sige det.

Lige om hjørnet ligger spillestedet 'KNUST', hvor vi senere skal give aftenens koncert. Med med lommerne fulde af selvtillid dribler vi backstage og nyder en god bøf, før vi skal lege ”dumme-tunge-ting-ud-af-grimme-bil-og-op-på-vidunderlige-scene”-leg. Vi får tourens bedste lyd på Oles tromme-tam, som gavmildt tildeles stedets lyd-kvindes opmærksomhed i henved 20 minutter. Dette efterlader ikke så meget tid til hverken at kæle eller tænde for alle de andre ting, der trods alt også spilles lidt på. Det kommer dog ikke til at stå i vejen for drengene fra St. Erlings rocklokomotiv, og vi spiller, så taget letter og Mads endnu engang forstuver foden. Av-av, den var værre. Men vores tyske booker rå-elsker alt, hvad han ser og hører ved koncerten og lover os på stedet en 14 dages tur i Tyskland til februar.

I aften kan vi ikke blive og feste, thi vi er ventet i München og må videre med det samme. Vi krammer således pænt farvel til vores nye Hamborg-venner Jan og Krümel, og sværger ved alt, vi har kært at vende tilbage efter nytår. Vi når kort at konstatere, at vores minibus kan være i traileren bagpå Black Kids’ store tourbus, før vi i skiftehold starter den 800 km lange tur sydpå. So long Hamburg, we love you.

Dag 5
Ved solopgang ruller vi ind i den Bayerske hovedstad – pludselig iklædt lederhosen, seler og krydderpølse. Dørene åbnes foran hotellet, der straks begraves i restmühl og tomme RedBull-dåser, og vi starter dagen, som vi plejer derhjemme – med en lur. Showtime (som Julie Steincke har lært os, at det hedder) er klokken 21, så vi kan snildt nå at hvile ud efter nattens strabadser. Yeah.

Her i München hedder klubben ”59:1", og er sjovt nok placeret i noget, der minder om et indkøbscenter. Vi gætter på, at stedet tidligere har fungeret som center-pub. De er skøre, de germanere. Det kunne vi aldrig finde på i Danmark, vel? Men det er skam et fint sted, ret punket i betrækket, og vores tyske promoter-forbindelse Jürgen hjælper os godt på plads. Jürgen er en munter herre med stålgråt Paul McCartney-hår, hvis claim-to-fame indenfor promotion sært nok er en fortid som tour-manager for et omrejsende Riverdance-show. Han taler engelsk som et tysk repetergevær fra krigen og er i dag særligt glad, da han skal sætte ”Crazy Champion" op i en nær fremtid. Der går ikke længe, før vi tilfældigt finder ud af, at han også skal sætte ”Tracy Chapman" op, så han skal nok komme til at spise kirsebær med de store en dag. Skål!

Til lydprøven overrasker Anders Bækgaard aka Mulle med en spændende ny baslyd, der mest af alt lyder som en helikopter med alvorlige maskinproblemer. Det viser sig heldigvis at være teknikken og ikke ungtyren med det lækre hår, der har problemer. Og da Mads har fået barberet underbenet og sat sportstape på, kan endnu et job gennemføres i fin stil. De kan sgu lide os, de tyskere. Men tiden flyver jo afsted, når man er så tæt på ækvator. Før vi ved af det, har vi tømt en kummefryser med øl og underholdt Black Kids dansktalende manager med anektdoter og Gasolin'-fællessang den ganzen Nacht.

Dag 6
Sidste dag med koncert er i Köln, og vi kører opstemte mod nordvest fra morgenstunden. Puha, det er også en lang tur, og vi fordriver tiden med diskussioner omkring mulighederne i en verdensomspændende naturalie-baseret økonomi med roen i centrum. Den europæiske fælles-roe ville stå stærkt, er der enighed om. Men lige så snart visionen om en ny og bedre verdensorden materialiserer sig for os, skal vi tjekke ind på vores hotel. Vi er der simpelthen allerede, hva’ gi’r I?

Vi fortsætter direkte til spillestedet, der denne gang bærer navnet ”Die Werkstatt". Vi gætter på, at det engang har fungeret som fabrik, og koncerten skal foregå i en temmelig stor hal. Under lydprøven går det op for os, at vi er blevet bestjålet i München, og der mangler således en kuffert indeholdende Oles trommestikker, ørepropper og ravsmykker samt en vadsæk med Jonas’ underbenklæder. Donnerwetter! Black Kids træder for alvor i karakter her og tilbyder venligt, at vi kan låne, hvad vi mangler hos dem. Eller rettere, at Ole kan. Men det er også nok til, at vi kan gennemføre koncerten, der bliver spillet for en fyldt sal. Det er uden tvivl turens mest velspillede job, og publikum er vilde med os. De siger det ikke, men det er de – vi ved det. Dels fordi Black Kids forsanger under deres show til stor, stor jubel proklamerer ”I’ve got a huge boner for Sterling International”, dels fordi der handles for vildt i merchandise-boden.

Bagefter bliver vi inviteret til fest i Black Kids tourbus, hvor vi iklædt sorte kapper og ret naturtro hestemasker fejrer succesen i fællesskab til den lyse morgen. Yipee.

Dag 7
Nattens ståhej til trods er vi tidligt oppe – denne gang takket være tourmanager in spe Mikkel Hein aka Ham-Duk. Han har flot været bestyrer af keyboard-butikken turen igennem, og uden nævneværdig konkurence vinder han prisen som ”mest tjekkede medlem af truppen”.

Ud på eftermiddagen når vi sidste tank før grænsen, hvor vi på samme tid mod- og velvilligt skal tage afsked med Tyskland. Stablen af værdikuponer fra Autobahns toilet-monopol 'Sani-Fair', der turen igennem har ophobet sig i bussens forrude, veksles til gaver tiltænkt pigerne derhjemme.

Da den lille Fiat Ducato øjeblikke senere passerer grænsen til Danmark, sms'es der, så vablerne springer: "Red sengen! Smør frikadelle-panden! Vi er snart hjemme!"

On the road with Powersolo in the US'o'A

by crunchy.dk 5. November 2008 12:24

The board is black... just like the guy you're gonna vote for!
Powersolo just returned from a tour of the US'n'A, supporting fellow crunchies Heavy Trash, and it was as trippy a trip as they come...

As Mr. Kix himself puts it; "We were stoned, drunk, sick, crazy, very happy, less happy, too happy, cranky, never bored, never safe, never too early, never too late... we were on the road in the name of rock'n'roll.
Rockabilly barbershop asshole!"


Enjoy the pictures and this little peek into the crazy world that is Powersolo!

Beam us up Jaysas... Las Vegas was so goddamn boring!

Everyone at Lake Taho... Looks pretty, but also very boring.

At toe rag with a doo rag - Weirdest heavy trash show we played on the whole damn tour... and to make things worse it's gonna be released!

Rock'n'roll freedom fight... or how about we just smoke some fuckin weed NOW!

Assholes, this is pre- historic usausa... Retards on the pioneer path

We just couldn't find Madonnas goddamn house, we wanted to ask if she would *you know* us... we think the sign says Hole wood!

Going home! - Smoking weed and getting dressed for the 43 hour flight back home... Thank god Johnny Campanella had a basket full of greasy weed!

Excellent reviews for Kim and the Cinders + Video!

by crunchy.dk 14. August 2008 10:10
 

Excellent reviews for Kim and the Cinders + Video!
Since the release of their self-titled debut album Kim and the Cinders have been receiving some rave reviews. They have actually had such a good haul of stars, hearts, you-name-it that they have run out of places to store them.

The album was recorded deep in the Swedish forests with the help of a generator, little comfort and lots of good spirits. A video of how the album was made and recorded can be found in 3 parts on youtube (Part 1, Part 2 and Part 3) and hopefully it will continue to excite and amaze people near and far… and now, go enjoy it yourself!

The reviews:
GAFFA august 2008
5/6
Solide sange indspillet i den øde svenske natur med fremragende resultat til følge

Nordjydske 7. august 2008
5/6
Tænk Lou Reed som ung. Tænk Velvet Underground. Tænk støjguitarer. Og tænk personlig desperation, når livet bliver lidt for råt og kærlighedslivet mest byder på afsavn og misforståelser.

Tjek Kim og rockslaggerne ud næste gang de er i byen. Deres koncert på aalborgensiske Fedtebrød i lørdags var i alle tilfælde en høj oplevelse.
Ellers - dyrk albummet her!


Berlingske Tidende august 2008
4/6
[Albummet], der lige så godt kunne finde sit publikum i Kansas som i København – og det er naturligvis ment som en kompliment

Fyens Stifttidende august 2008
4/6
Kim ”Kix” Jeppesen er rendyrket bonderøv. Både af udseende og musikalitet

Jeppesens vokal folder sig på de mest afdæmpede numre som ”Today Is A Good Day”, ”Giving Up The Ghost” og ”And I Hoped” ud med en dybde og en klang, som leder tankerne hen på branchens mest besjælede vokalister, og den radmagre århusianer tager i den grad sin lytter på sengen.

Politiken 7. august 2008
4/6
(…) stemningen Og lydene fra Det øde Hus er Røget med på 'Kim and the Cinders ' som Hyggeligt autentisk underlag for en musik, der Varmer på en lattermild måde som en God historie over en snaps Ved siden af pejsen en kold Vinternat i Bemeldte hytte.

Soundvenue august 2008
3/6
Sangene tager afsæt i skæve vise-traditioner, strejfer vemodig country-croon og uddeler kærlige kram til truckere og skovhuggere, der fortynder deres øller med salte tårer på støvede barer.

Ox august 2008
8/10

Lowcut 5. august 2008
4/6
I really dig the organic production, a haunting track like ”Loved To Death” almost sent chills down my spine in that Woven Hand way. This album should appeal to a lot of different people, and I mean that in the most positive way, forget about preconceived opinions since this is nothing like PowerSolo.

Frekvens 6. august 2008
8/11
I starten kaldte jeg Kim and The Cinders for country, men faktisk er det lidt synd at komme et så sprælsk album ned i én bestemt kasse – jeg har dog ingen problemer med at hæfte den ligeså forholdsvis simple betegnelse “god musik” på det her album.

Popshot 6. august 2008
Fazit: Für wen Folkrock und schräger Humor keine zwei paar Schuhe sind, der kann hier getrost zugreifen. Denn es gibt „donkey-punk“ bis zum Abwinken – bloß, dass diesmal auch Balladen als akzeptables Songformat erlaubt sind!


The album is available in CD, LP and DD, and can be found on VibraCrunch and iTunes.

I say doo rag you say du-rag

by crunchy.dk 9. July 2008 15:26

Snake and Jet laying down the law - and some tracks - in NYC
As we have been telling you again and again on this very page Snake and Jet recently packed their Amazing Bullit Band in a big trunk and went to NYC to record their second album and also play some shows and do promo for their current relese: "X-Ray Spirit". The recordins took place in Matt Verta-Ray - of Heavy Trash fame - 's studio NY Hed Studios. Matt recorded the band himself and even appears on the recordings.

We just got a brief status report from Mr. Jet and a few pix. Thought we'd share them with you!

Jet's letter to Crunchy Frog HQ
Hey everybody!

The recordings of the more sombre and dark second album (just look at the attached pictures...) have been completed in the NY HED studio and we are sitting right now sipping great red wine and listening to the result.

There is room for an early victory lap...

We have worked our way through all kinds of impossible duo situations, ie vibraphone/bongos and echobells/synth.

Lots of new sounds have been captured in Matt Verta-Ray's super studio. We can also mention some free sounds that we can't make ourselves such as the subway F-line rumbling under the studio on the quiet songs, and then we have been drinking coffee while Matt laid down some fantastic rockabilly solos on our rotten deconstructionist efforts to reinvent and exploit the American rock culture. For - as Matt's old friend Freddie Boom Boom Cannons used to say while clapping his hands: "It's Gotta Rock!".

Today we are transferring the song to a computer and it sounds great. We have recorded a lot, some very finished and even more kinda finished - we are still to do vocals and more synth stuff, though.

We have worked hard, got blisters on hands and feet and recorded on equipment that is several million years old.

The shows went fine. First it was a serious artfilm crowd that analyzed us as *a work*, without humour/irony. Next day a festival which had a sponsor that was a caffeinated vitamin drink with 12% alcohol. Sluuurrrp. The show at Glasslands had go-go dancers, Honolullu girls and sailor girls - even though we got so mane soap bubbles in our eyes that we can't remember anything... Still have a show at Mercury Lounge to go on wednesday where we probably will have a brain tumour from playing anything else than what we have been playing like machines for the last 10 days.

Last day of recording was celebrated at Katz' Deli with Matt. Pastrami on rye and Katz' ale. Sunday night until closing time and lots of tips to the slicing butchers. It takes its toll today.

Musical inputs for the recordings has been the jukebox at Great Jones and the iPod of the the boys' in the woodshop next to the studio (forgotten heroes and extinct music cultures!). Then we saw a fantastic free jazz concert with our friend Kresten Osgood on drums. A hissing Japanese piano guru with a collapsed lung created fear on stage, or the floor, by hammering his fists into the keys on the piano when he was dissatisfied with his aprentices' efforts.

The last few days we will ride around in a stretch limo with the head out the window, hollering all kinds of cool things. As our 400 pound hotel cleaner says: "It might be the greatest city in the world!"

Bonus info:
We have had a lot of fun putting the word "TRON" - pronounced with a heavy US accent - behind every word. Even Matt joined the game toward the end! Try it yourself!

Glossary:
Du-rag = cool head gear that you can buy in most delis! (Our rude use of the du-rag forced a Japanese couple to move out of the apartment we shared...)


Ses snart
Kh.
Thor & Thomas

If we took the bones out it wouldn't be crunchy! Log in